> Velkommen til > Hvem er vi? > Kontaktpræst

Kontaktpræst

Hva’ det?
En kontaktpræst er en ganske almindelig sognepræst - med den forskel, at kontaktpræsten ved noget mere om, hvad det vil sige at være hørehæmmet.  Ordet "kontaktpræst" kommer af, at kontaktpræsten arbejder for, at den hørehæmmede kan bevare kontakten til folkekirken, selv om man har mistet dele af - eller hele sin hørelse. 

Teknisk viden
Man kan eksempelvis spørge kontaktpræsten til råds om, hvordan man som kirkegænger skal bære sig ad for at høre mest muligt af det, der foregår i kirke.  Kontaktpræsten er uddannet til at vide noget om lytteforhold og hjælpemidler - herunder også høreapparater, teleslyngeanlæg og højttaleranlæg i kirker.  Både enkeltpersoner - herunder præstekollegaer - og menighedsråd kan henvende sig til kontaktpræsten vedr. lyttespørgsmål og f.eks. installation af teleslyngeanlæg.

Socialt kendskab
At kunne høre er ikke kun et spørgsmål om teknik - altså om, hvorvidt et apparat virker eller ej.  Hørelsen er et socialt redskab, som vi bruger, når vi taler sammen.  Mange samværsformer bygger på, at man kan høre, hvad der bliver sagt.  Kan man ikke det, er man udenfor.  Kontaktpræsten ved allerede noget om de personlige problemer, et høretab kan give af isolation og ensomhed.

Opmærksomhed
At være kontaktpræst er i høj grad en måde at være præst på.  Det vil sige, at kontaktpræsten i enhver situation, i alle sammenhænge, hvor vedkommende taler med et andet menneske tænker med, om det menneske også kan høre. Og hvilken situation, man kommer i, når man ikke kan det. Og hvad man evt. kan gøre for, at vedkommende hører mere af det, som alle andre hører med den største selvfølgelighed.  Kontaktpræstens udgangspunkt er altid at sætte sig ind i, hvordan det er at være hørehæmmet. Hvilke sociale problemstillinger, det medfører af ensomhed og udelukkelse af fællesskabet.  På den måde er kontaktpræstearbejdet en stadig, sjælesørgerisk funktion, hvor kontaktpræsten forsøger at være der, hvor den anden er - vel at mærke også, når det gælder følgerne af en hørenedsættelse.

Kirkelig handling
Nogen vil hævde, at man kan se på en præst, om vedkommende er kontaktpræst.  Men de fleste vil nok opleve det på den måde, at det er lettere at forstå, hvad en kontaktpræst siger.  Hvis det er tilfældet, så kan grunden være den, at kontaktpræsten ved enhver kirkelig handling, ved enhver gudstjeneste har øje for, hvordan budskabet skal formidles, så også den, der har svært ved at høre, får mest muligt ud af det.  Kontaktpræsten er uddannet i og åben over for at tænke i kommunikation og hjælpemidler.  Som en sidegevinst er dette ikke kun til glæde for de hørehæmmede, men for alle kirkegængere!

Tilgængelighed
Kirkeministeriet har i foråret 2007 udarbejdet en samlet politik på tilgængelighedsområdet.  Der skal være størst mulig tilgængelighed for alle til kirkens bygninger - og det gælder således også for hørehæmmede.  Kontaktpræsten er med sin viden og kompetence en vigtig person i arbejdet for at nå målet om tilgængelighed for alle, når det gælder den store gruppe af folkekirkens medlemmer, som er hørehæmmede.

Lovhjemmel
Der er ingen embedsmæssige beføjelser knyttet til hvervet som kontaktpræst.  Det er et frivilligt arbejde.  Legitimationen af kontaktpræstens arbejde findes bl.a. i vedtægterne for Kirkeudvalget - og ikke mindst i Kirkeminister Elsebeth Kock-Petersens brev til biskopperne af 23. november 1983.

Organisation
Kontaktpræsterne er en del af Folkekirkens Arbejde for Hørehæmmede.  Der er p.t. cirka små 60 kontaktpræster i Danmark.